Velkommen til mit lille nethjørne

(English text below)

Kære læser.

Velkommen til mit lille hjørne af internettet.

Jeg har i mange år overvejet at lave en blog (faktisk flere), og nu har jeg så endelig taget mig sammen og er gået i luften.

Tidligere har jeg af og til deltaget med lidt indhold og links på forskellige andre steder på nettet, men nu vil jeg koncentrere mig om min egen lille blog i stedet for.

Jeg kunne også have valgt et af de eksisterende netværk, f.eks. Facebook, LinkedIn, Twitter eller lignende, men fordelen ved at have sit eget website er at man ikke skal leve op til andre folks vilkårlige regler. Ulempen er nok at jeg ikke får så mange læsere lige med det samme, men ved at være på det åbne net har jeg da en potentielt større læserskare i det mindste.

Hvad vil man så finde på denne lille blog?

Der kommer helt sikkert til at være mange forskellige emner, og jeg skal nok forsøge at markere de forskellige indlæg med etiketter (tags) og kategorier, så man nemt kan finde frem til det, der interessserer én.

Dels vil der være nogle indlæg af privat natur af den slags andre måske ville lægge på Facebook (da jeg ikke har en FB-konto vil noget af det så havne her i stedet). Det kunne være nogle af mine oplevelser med familien og børnene f.eks.

Dels vil der være nogle indlæg af mere teknisk karakter. Det vil primært være indenfor IT-verdenen, hvor jeg slår mine folder rent professionelt som IT-konsulent.

Og slutteligt vil der være nogle indlæg om forskellige andre emner, der har min interesse. Det kunne f.eks. være teknik, ny viden, videnskab, rumfart, science fiction, sprog, div. morsomheder, fotografering, videoredigering og helt sikkert et par andre ting, der kommer på hen ad vejen.

Jeg kan ikke garantere for hvor ofte denne blog bliver opdateret, men der skal nok ske lidt en gang i mellem.

Velkommen til mit lille net-univers.

Med venlig hilsen

Olav M.J. Christiansen

To my international friends: This is my new personal blog. It will contain articles spanning a large range of subjects. Most of it will be in Danish, but feel free to comment in your own language.

1 thought on “Velkommen til mit lille nethjørne”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *